Påskedag i Cartagena 1. april 2018
Allerede kl 10 skulle processionen begynde fra Ecclesia de la Gracia. Vi var der og fik plads lige ved kirken. Men hvad vi ikke vidste var, at processionen denne gang ville gå i modsat retning af langfredags procession. Vi så en masse festklædte komme hen til kirken, men vi så først processionens begyndelse omkring kl 13
Deltagerne kom i busser
Det er sådanne spidshatte de skulle bære
På afstand så den ene gruppe efter den anden forlade kirken, men vi måtte pænt vente til lidt over kl 13, når processionen sluttede foran kirken igen.
Lidt underholdning var der dog. Pludselig skulle en kæmpemæssig brandbil igennem det skarpe hjørne hvor vi sad på vores 7 euro stole
Men så skal jeg lige love for, at vi fik valuta for pengene. Her sad vi i første parket og fulgte de hundreder af udklædte deltagere. Vi prøvede at tælle grupperne som for det meste bestog af 40-50 ens udklædte personer og der var ialt 12 katafalker, der kom forbi os.
Da den første dukkede op blev vi klar over, at den blev båret af måske 50 mænd. De havde båret den hele ruten igennem og her hvor vi stod skulle de op af en bakke.
Selv efter 3 timer kom de stadig i strækmarch.
Det var noget af en præstation at bære den tunge katafalk med opsats.
Men kvinderne stod ikke tilbage for mændene
Der var utallige processioner og vi var der fra ca 10 til godt 15 i samme gade.
Desværre har vi ikke fået en påskegudstjeneste. Her går det hele op i dragter og udstyr.
Hjemme på campingpladsen El Portus
kærlig hilsen fra Else og NE