Brev 4. 2 museer og påske i Cartagena
Cartagenas grundlæggelse
Så udstrakt var romerriget. På nordafrikas kyst ses Karthago som i 219 f. Kr.f. truede Rom
Ja sådan hedder den i dag, men dens historie går tilbage
langt i tiden. På et undervandsmuseeum var der fundet rester fra en
civilisation hvor man har lavet kanoer som var brugt for 9000 år f. Kr. f. Men
egentlig handelsfartøjer kendes først fra 1400 f. Kr. f..
Fønikerne
Det var fønikerne, der var de første på disse kanter.
Ned til omkring 500
år f. Kr. f dominerer fønikerne, som kom fra det nuværende Libanon med byer som
Byblos, Sidon og Tyrus. De byer besøgte jeg i 1966 på min tur til Jerusalem
gennem de arabiske lande. Der var der store ruiner som gik så langt tilbage. Man
har også fundet tydelige spor både på atlanterhavskysten i Portugal og i det
østlige Spanien. De navigerede efter nordstjernen som blev kaldt den Fønikiske
stjerne.
Grækerne
Den næste store handelsnation var grækerne. De spredte sig
over hele Middelhavet og deres epoke går til omkring 300 f. Kr. f. De grundlagde Marseilles
og Emporion, hvor man ser store gamle havneanlæg og ruiner nord for Barcelona.
De udviklede en imponerende handel med oliven til det meste af verden.
Romerne og Karthago (De puniske krige)
Rom dominerede alle Middelhavs landene, men nu meldt en
anden stor konkurrent sig på banen. Den frygtede Hannibal fra Karthago
Nordafrika. Fra min skoletid, kan jeg huske noget med Hannibals elefanter. Her
får I den rigtige beretning. Hannibals bror Hastrubal grundlagde Cartagena,
eller som byen hed dengang Karthago nova, det nye Karthago.
Hannibal, 247-
183 f.Kr., karthaginiensisk feltherre. Ifølge
traditionen blev Hannibal af sin far
Hamilkar Barkas afkrævet et løfte om at nære evigt had
til romerne. Han overtog kommandoen i Spanien i
221 f.Kr., og i en række
hastige felttog erobrede han halvøen op til floden Ebro på nær byen Saguntum
(nuv. Sagunto), som nu bad Rom om hjælp. Et romersk gesandtskab befalede
ham at holde sig væk fra Saguntum, men efter dets afrejse angreb og erobrede
han byen i
219 f.Kr.
Dette udløste en romersk krigserklæring, som førte til
2. Puniske Krig. Med en stor del af sine tropper og 37
stridselefanter rykkede Hannibal gennem Gallien og videre i et dristigt felttog
over Alperne ned i Italien. Han fik tilslutning fra gallerne på Posletten og
tilføjede romerne knusende nederlag ved Pofloden, Trebia og Trasimenosøen. Han
synes at have regnet med, at de italiske forbundsfæller ville falde fra Rom,
som da ville være tvunget til at slutte fred. Da det ikke skete, rykkede han
sydpå for at sikre forsyningslinjerne hjemmefra. I
216 f.Kr. tilføjede han den
romerske hær dens hidtil største nederlag ved
Cannae. Herefter tilbød han det romerske senat fred, men
blev pure afvist. Adskillige byer i Syditalien sluttede sig nu til ham; andre
erobrede han, ligesom han fik alliance med kong
Filip 5. af Makedonien og med Syrakus.
I de følgende år erobrede romerne imidlertid ikke kun
Syrakus, men også Spanien og slog Hannibals bror
Hasdrubal, som var på vej med forstærkning. I
203 f.Kr. blev Hannibal kaldt
hjem til Nordafrika, hvor han året efter led sit første og eneste nederlag
ved
Zama til
Scipio Africanus.
Senator Cato den ældre er kendt for at afslutte alle sine
taler med ordene: for øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges.
Efter fredsslutningen med Rom virkede Hannibal som politiker
energisk for at bringe Karthago på fode igen; men ved rygter om, at han
intrigerede med den seleukidiske konge
Antiochos 3., flygtede han i
195 f.Kr. over til ham og
bistod Antiochos i krigsførelsen imod romerne i øst. Efter Antiochos' nederlag
flygtede Hannibal videre til kong Prusias 1. af Bithynien, men begik selvmord,
da der ankom en romersk ordre om at få ham udleveret.
De bevarede proromerske kilder tegner et billede af Hannibal
som den mest troløse og grusomme af alle punere, men kan dog ikke skjule, at
han havde usædvanlig gode strategiske og taktiske evner som hærfører og tilmed
blev nærmest forgudet af sine soldater.
Nå men det var et lille sidespring, for her står vi jo på
spændende historisk grund. Forøvrigt havde de nordiske tropper, som kom til
Italien aldrig set de uhyggelige store tykhudede dyr før.
Hasdrubal grundlagde
Cartagena i 229 f.
Kr. f. og den blev hurtigt et vigtigt handelsknudepunkt til den Iberiske
halvø, altså Spanien-Portugal. Her blev der handlet guld og sølv i stedet for
elfenben og juveler og tøj.
År 218 landede en stor romersk flåde i Emporion og blokerede
derved Karthagienserne adgangen til at erobre mere land. I stedet kom der nu en
udbredt romersk kultur på hele halvøen, med talrige akvadukter og amfiteatre og
væddeløbshaller. Den romerske kultur overtrumfede alt andet. Der var næsten
allerede en euro dengang, for der var fælles mønt i hele romerriget.
I Cartagena kikkede vi ned i det store amfiteater, som var
ved at blive restaureret. I museet var er krukker fra alle perioder og mest fra
romertiden.
Sunkne skibe giver os i dag værdifuld information om
tidligere tiders kultur og handel. På en tavle i Undervandmuseet var Vikinge
museet i Roskilde også med og betegnet som førende forskning på området
undervands arkæologi.
Cartagena er også kendt for sin dykkerskole, der blev
etableret i 1922 og et dykkercenter fra 1959. I Marine museet var der gamle
dykkerdragter og udstyr. Desuden en stor udstilling af modeller af ubåde.
Cartagena blev ubådsværft og så tidlig
som i 1888 blev den første ubåd lavet. Under 1. og 2. verdenskrig var Cartagena
ubåds base. Vi så alt muligt djævelskab af hornbomber, magnetbomber, torpedoer
og miniubåde i det museum. Nogle gange var torpeoerne fastgjort til udådens
bund og andre gange blev de skudt ud gennem stævnen. Det er uhyggeligt så mange
mand-timer og penge, der er brugt på at slå andre i hjel. Og tænk, det ser ikke
ud til at vi er blevet klogere!!!
Påskeprocessioner i Cartagena.
Det virkede helt uhygggeligt med de hætteklædte optog
Med stor alvor deltog børn fra børnehavealderen i processionen.
Først bar de kors rundt
Siden kom op imod en halv snes store vogne, katafalker kørende rundt i en de smalle gader, hvor der var sat stole op langs ruten til 7 euro pr sæde. Det her var 30.4.18 langfredag nat fra 21-midnat. Det blev gentaget kl 03.00 lørdag morgen.
Skærtorsdag 29.04 var vi inde i Santa Maria de Gracia, Nådens kirke. Overalt var i hundredevis af
mennesker i færd med at pynte nogle vogne med religiøse figurer af Jesus og
apostle og Maria og Magdalena. Der blev brugt i bundter af blomster og grene
til at dekorere med. Selve opsatsen var bygget op på en vogn med motor og en
stol til føreren, der kom til at sidde under vognen og styre den. Da vi så
forberedelserne kunne vi ikke gøre os forestilling om hvordan selve
processionen kom til at foregå.
Langfredag
tog vi tidligt ind for at få en parkeringsplads i Cartagena lige indenfor
bymuren. Der var god plads da vi kom kl ca 10. Vi tilbragte et par timer i
vognen og efter frokost gik vi ind til bycentrum. Vi brugte eftermiddagen på de
to museer som det fremgår af ovenstående
Marinemuseet. udstilling af undervandsbåde
Museet for undervand arkæologi
og kl 20:30 vendte vi næsen mod nådens
kirke. På hele ruten var der opstillet stole og ved et rent held lykkedes det
mig at få fat i to stole. Men vi kunne ikke sidde ved siden af hinanden, for så
blokerede vi en cafe. Else ville hellere stå og det lod jeg hende gøre. Man
skal jo give sig en gang imellem. Bartenderen fik ondt af hende og kom med en
barstol, som hun støttede sig til en gang imellem.
Så kom den ene flot udklædte gruppe forbi efter den anden.
Der var mindst 50 orkestre og vi nåede ikke at tælle hvor mange vogne der var
men vi regner med en mellem 10 og 20 stykker. Der var masser mødre med deres
små børn og de gik og uddelte slik til alle og enhver.
Vi var der til lidt over 23, så havde vi fået nok af vogne
og dragter og musik. For øvrigt, da de fremstillede korsnedtagelsen kom der et
strygeorkester og spille Bachs Air.
Da vi kom tilbage til parkeringspladsen var det sort umuligt
at få vores camper ud. Der var spækket. med parkerede campere og biler overalt.
Der var ikke andet at gøre end at sove i vognen. Jeg sov som en sten, men Else
hørte tydeligt at der igen var en stor procession med hornmusik kl 3 om
morgenen.
Nu tæller vi lidt på fingrene om vi skal tage derind i
morgen tidlig. Der bliver igen procession fra 10:30-14. Desværre kommer vi ikke
til nogen gudstjeneste her i påsken. De har kun disse enorme processioner. Men påskedag er vi igen i Cartagena
Glædelig påske alle sammen fra Else og Niels Ebbe