9. marts 2018 turen er nu i gang

Fredag den 9. marts forlod vi Harrislee midt på eftermiddagen med kursen mod Spanien og første overnatning på en tankstation mellem larmende køleanlægsudstyrede lastvogne. Høreværn havde måske været en fordel.  :-) Niels Ebbe sov som en sten! Jo, næste nat var det på en tysk Stellplatz! Den 10. marts, den dag hvor vi gik ind i vores 8. års kæresteri!

Fotobog fra NE til LC i dagens anledning.

Roen faldt over os i stærk kontrast til tempoet I starten, hvor I alle tilfælde jeg syntes, at det gik  r I m e l I g t  stærkt med glemselskurvens faretruende stigninger - NEs danske mobiltelefon ligger i hans arbejdsjakke i Harrislee og jeg nåede ikke at supplere mine mavesyrehæmnende piller på apoteket i Padborg. Det sidste fik vi dog hurtigt løst på et apotek syd for Kassel. Brændstof må der til: 



Som sagt første overnatning på tankstation, hvor vores snorken ikke havde den ringeste chance I konkurrence med lastbilernes kølemotorer. Anden overnatning var væsentlig bedre på Stellplatz med strøm og vand til påfyldning af tank. Bad og toilet klarede vi i autocamperen til ug.

Men forinden havde vi måttet opgive Stellplatz, hvor vi skulle over med færge med nedkørsel på 30o - ikke plads til bagenden, så ny Stellplatz efter forgæves forsøg efter råd fra færgemanden. Vi måtte bakke op ad rampen igen!

Søndag den 11. marts sad vi i autocamperen på Camping de Cornaton med regnen trommende ned på taget. 16 grader og sol var det, da vi ankom efter godt 550 km kørsel I blandet vejr, men med stigende forårsfornemmelser! Menuen har stået på rester – hamburgerryg med salat og ristede kartofler med krydret phillidelphia-ost og lokal rødvin. Stemningen var fransk! Se bare billederne fra stedet og turen omkring La Bresse - også kendt fransk hønserace.

Vi fortsatte turen her lidt nord for Lyon fra den lille franske landidyl med håb om velfungerende GPS. Den var nemlig ikke altid i overensstemmelse med visning på app’en og faktiske vejforhold.

Meget mod sædvane har vi besluttet at være målrettede I forhold til at nå Alicante og møde Klaus, inden vi kører over Torrox og Malaga, Portugal, Normandiet osv og der tager os god tid til at opleve kulturen mere indefra. Men rent bortset fra det, har det været skønt at opleve klimaet mildnes, mistelten-boldene og græsset grønnes undervejs de første ca. 1300 km.

Første stop mandag den 12. marts var mekaniker/Fiat-forhandler mhp klaring af problem med sidevindue, men vi gik forgæves og glædede os i stedet over nyudsprungne mandeltræer en masse, oliventræer og vinstokke ditto. Nogle steder gråvejr, andre sol fra en klar himmel. Tæt forbi og over Rhone-floden, tæt på Middelhavet. Jo, smuk, smuk tur. Værste sky på himlen var min manglende vilje/lyst til at trodse FDMs anbefaling samt almindelig fornuft ift at overnatte på rasteplads/tankstation. Vi fandt trods dårlig GPS-visning Stellplatz’en ude ad de amå veje tæt ved Figueres I Spanien tæt på grænsen til Frankrig. 10 euro for en nat.

Den 14. Kører vi videre mod Barcelona efter en rigtig god nats søvn – for os begge. Vi er glade for at se Klaus, der tager kærligt imod os på Camping Olé i Oliva lidt nord for Alicante og hjælper os med at få en super plads med direkte udsigt over Middelhavet og fin, fin sandstrand.

At Klaus kan møde os med et så stort overskud blot kun en uge efter, at han måtte sige farvel til sin elskede Grethe er beundringsværdigt, men vi får både snakket og grinet lidt og bliver bevidst om, hvor besværligt det er at stå i et fremmed land og skal have tingene til at hænge sammen med både sygehus, forsikringsselskab, ambassade, kremering, attestudfærdigelser og hjemtransport. Jo, det har været noget af en brat opvågning og en barsk uge for Klaus, selvom han har haft stor støtte af sine børn, der omgående fløj herned.

Stort set alle er faste gæster på campingpladsen og alle kender hinanden. Hver eftermiddag er der tradition for at de, der har lyst, tager en stol og en kop kaffe eller andet med ned til “Pensionistas” - et lille samlingssted, som Grethe iøvrigt har taget initiativ til. “Det skulle næsten hedde “Grethes minde”, sagde Klaus, da vi gik derned i går eftermiddags.




Der snakkes og der hygges!

Når vi er i Spanien, kan vi ikke undgå at købe os fattige - dog ikke på længere sigt - i mandler, figner, tørrede svedsker og abrikoser, chiafrø og oliven. Det vejer i rygsækken, som Klaus galant tilbød at tage på ryggen. Niels Ebbe ville prøve Fiat-forhandler mht sidedørsruden, der ikke kan rulles ned. Havde været værre, hvis den ikke kunne rulles op! :-)

Mandag afspærres alt i Gandia, hvor der skal være Fallas-fest med afskydning af kanonslag og afbrænding af skulpturer placeret forskellige steder i bybilledet. Men foreløbig er det “R E N  L I E S E” her. Det gør bare så godt!

Kærlig hilsen fra Niels Ebbe og Else