Brev 4 - Langfredag-Påske i Cartagena, Spanien 2018

Brev 4. 2 museer og påske i Cartagena

Cartagenas grundlæggelse

Så udstrakt var romerriget. På nordafrikas kyst ses Karthago som i 219 f. Kr.f. truede Rom

Ja sådan hedder den i dag, men dens historie går tilbage langt i tiden. På et undervandsmuseeum var der fundet rester fra en civilisation hvor man har lavet kanoer som var brugt for 9000 år f. Kr. f. Men egentlig handelsfartøjer kendes først fra 1400 f. Kr. f..

Fønikerne

Det var fønikerne, der var de første på disse kanter.

Ned til  omkring 500 år f. Kr. f dominerer fønikerne, som kom fra det nuværende Libanon med byer som Byblos, Sidon og Tyrus. De byer besøgte jeg i 1966 på min tur til Jerusalem gennem de arabiske lande. Der var der store ruiner som gik så langt tilbage. Man har også fundet tydelige spor både på atlanterhavskysten i Portugal og i det østlige Spanien. De navigerede efter nordstjernen som blev kaldt den Fønikiske stjerne.

Grækerne

Den næste store handelsnation var grækerne. De spredte sig over hele Middelhavet og deres epoke går til omkring 300 f. Kr. f. De grundlagde Marseilles og Emporion, hvor man ser store gamle havneanlæg og ruiner nord for Barcelona. De udviklede en imponerende handel med oliven til det meste af verden.

Romerne og Karthago (De puniske krige)

Rom dominerede alle Middelhavs landene, men nu meldt en anden stor konkurrent sig på banen. Den frygtede Hannibal fra Karthago Nordafrika. Fra min skoletid, kan jeg huske noget med Hannibals elefanter. Her får I den rigtige beretning. Hannibals bror Hastrubal grundlagde Cartagena, eller som byen hed dengang Karthago nova, det nye Karthago.

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Antikken/Romerriget/Romerriget_til_ca._27_f.Kr./Hannibal

Hannibal, 247-183 f.Kr., karthaginiensisk feltherre. Ifølge traditionen blev Hannibal af sin far Hamilkar Barkas afkrævet et løfte om at nære evigt had til romerne. Han overtog kommandoen i Spanien i 221 f.Kr., og i en række hastige felttog erobrede han halvøen op til floden Ebro på nær byen Saguntum (nuv. Sagunto), som nu bad Rom om hjælp. Et romersk gesandtskab befalede ham at holde sig væk fra Saguntum, men efter dets afrejse angreb og erobrede han byen i 219 f.Kr. Dette udløste en romersk krigserklæring, som førte til 2. Puniske Krig. Med en stor del af sine tropper og 37 stridselefanter rykkede Hannibal gennem Gallien og videre i et dristigt felttog over Alperne ned i Italien. Han fik tilslutning fra gallerne på Posletten og tilføjede romerne knusende nederlag ved Pofloden, Trebia og Trasimenosøen. Han synes at have regnet med, at de italiske forbundsfæller ville falde fra Rom, som da ville være tvunget til at slutte fred. Da det ikke skete, rykkede han sydpå for at sikre forsyningslinjerne hjemmefra. I 216 f.Kr. tilføjede han den romerske hær dens hidtil største nederlag ved Cannae. Herefter tilbød han det romerske senat fred, men blev pure afvist. Adskillige byer i Syditalien sluttede sig nu til ham; andre erobrede han, ligesom han fik alliance med kong Filip 5. af Makedonien og med Syrakus.

I de følgende år erobrede romerne imidlertid ikke kun Syrakus, men også Spanien og slog Hannibals bror Hasdrubal, som var på vej med forstærkning. I 203 f.Kr. blev Hannibal kaldt hjem til Nordafrika, hvor han året efter led sit første og eneste nederlag ved Zama til Scipio Africanus.

Senator Cato den ældre er kendt for at afslutte alle sine taler med ordene: for øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges.

Efter fredsslutningen med Rom virkede Hannibal som politiker energisk for at bringe Karthago på fode igen; men ved rygter om, at han intrigerede med den seleukidiske konge Antiochos 3., flygtede han i 195 f.Kr. over til ham og bistod Antiochos i krigsførelsen imod romerne i øst. Efter Antiochos' nederlag flygtede Hannibal videre til kong Prusias 1. af Bithynien, men begik selvmord, da der ankom en romersk ordre om at få ham udleveret.

De bevarede proromerske kilder tegner et billede af Hannibal som den mest troløse og grusomme af alle punere, men kan dog ikke skjule, at han havde usædvanlig gode strategiske og taktiske evner som hærfører og tilmed blev nærmest forgudet af sine soldater.

Nå men det var et lille sidespring, for her står vi jo på spændende historisk grund. Forøvrigt havde de nordiske tropper, som kom til Italien aldrig set de uhyggelige store tykhudede dyr før.

Hasdrubal grundlagde Cartagena i 229 f. Kr. f. og den blev hurtigt et vigtigt handelsknudepunkt til den Iberiske halvø, altså Spanien-Portugal. Her blev der handlet guld og sølv i stedet for elfenben og juveler og tøj.

År 218 landede en stor romersk flåde i Emporion og blokerede derved Karthagienserne adgangen til at erobre mere land. I stedet kom der nu en udbredt romersk kultur på hele halvøen, med talrige akvadukter og amfiteatre og væddeløbshaller. Den romerske kultur overtrumfede alt andet. Der var næsten allerede en euro dengang, for der var fælles mønt i hele romerriget.

I Cartagena kikkede vi ned i det store amfiteater, som var ved at blive restaureret. I museet var er krukker fra alle perioder og mest fra romertiden.

Sunkne skibe giver os i dag værdifuld information om tidligere tiders kultur og handel. På en tavle i Undervandmuseet var Vikinge museet i Roskilde også med og betegnet som førende forskning på området undervands arkæologi.

Cartagena er også kendt for sin dykkerskole, der blev etableret i 1922 og et dykkercenter fra 1959. I Marine museet var der gamle dykkerdragter og udstyr. Desuden en stor udstilling af modeller af ubåde. Cartagena blev ubådsværft og  så tidlig som i 1888 blev den første ubåd lavet. Under 1. og 2. verdenskrig var Cartagena ubåds base. Vi så alt muligt djævelskab af hornbomber, magnetbomber, torpedoer og miniubåde i det museum. Nogle gange var torpeoerne fastgjort til udådens bund og andre gange blev de skudt ud gennem stævnen. Det er uhyggeligt så mange mand-timer og penge, der er brugt på at slå andre i hjel. Og tænk, det ser ikke ud til at vi er blevet klogere!!!

Påskeprocessioner i Cartagena.

Det virkede helt uhygggeligt med de hætteklædte optog

Med stor alvor deltog børn fra børnehavealderen i processionen.

Først bar de kors rundt

Siden kom op imod en halv snes store vogne, katafalker kørende rundt i en de smalle gader, hvor der var sat stole op langs ruten til 7 euro pr sæde. Det her var 30.4.18 langfredag nat fra 21-midnat. Det blev gentaget kl 03.00 lørdag morgen.

Skærtorsdag 29.04 var vi inde i Santa Maria de Gracia, Nådens kirke. Overalt var i hundredevis af mennesker i færd med at pynte nogle vogne med religiøse figurer af Jesus og apostle og Maria og Magdalena. Der blev brugt i bundter af blomster og grene til at dekorere med. Selve opsatsen var bygget op på en vogn med motor og en stol til føreren, der kom til at sidde under vognen og styre den. Da vi så forberedelserne kunne vi ikke gøre os forestilling om hvordan selve processionen kom til at foregå.

Langfredag tog vi tidligt ind for at få en parkeringsplads i Cartagena lige indenfor bymuren. Der var god plads da vi kom kl ca 10. Vi tilbragte et par timer i vognen og efter frokost gik vi ind til bycentrum. Vi brugte eftermiddagen på de to museer som det fremgår af ovenstående

Marinemuseet. udstilling af undervandsbåde

Museet for undervand arkæologi

og kl 20:30 vendte vi næsen mod nådens kirke. På hele ruten var der opstillet stole og ved et rent held lykkedes det mig at få fat i to stole. Men vi kunne ikke sidde ved siden af hinanden, for så blokerede vi en cafe. Else ville hellere stå og det lod jeg hende gøre. Man skal jo give sig en gang imellem. Bartenderen fik ondt af hende og kom med en barstol, som hun støttede sig til en gang imellem.

Så kom den ene flot udklædte gruppe forbi efter den anden. Der var mindst 50 orkestre og vi nåede ikke at tælle hvor mange vogne der var men vi regner med en mellem 10 og 20 stykker. Der var masser mødre med deres små børn og de gik og uddelte slik til alle og enhver.

Vi var der til lidt over 23, så havde vi fået nok af vogne og dragter og musik. For øvrigt, da de fremstillede korsnedtagelsen kom der et strygeorkester og spille Bachs Air.

Da vi kom tilbage til parkeringspladsen var det sort umuligt at få vores camper ud. Der var spækket. med parkerede campere og biler overalt. Der var ikke andet at gøre end at sove i vognen. Jeg sov som en sten, men Else hørte tydeligt at der igen var en stor procession med hornmusik kl 3 om morgenen.

Nu tæller vi lidt på fingrene om vi skal tage derind i morgen tidlig. Der bliver igen procession fra 10:30-14. Desværre kommer vi ikke til nogen gudstjeneste her i påsken. De har kun disse enorme processioner. Men påskedag er vi igen i Cartagena

Glædelig påske alle sammen fra Else og Niels Ebbe