Brev 4 - Langfredag-Påske i Cartagena, Spanien 2018

Brev 4. 2 museer og påske i Cartagena

Cartagenas grundlæggelse

Så udstrakt var romerriget. På nordafrikas kyst ses Karthago som i 219 f. Kr.f. truede Rom

Ja sådan hedder den i dag, men dens historie går tilbage langt i tiden. På et undervandsmuseeum var der fundet rester fra en civilisation hvor man har lavet kanoer som var brugt for 9000 år f. Kr. f. Men egentlig handelsfartøjer kendes først fra 1400 f. Kr. f..

Fønikerne

Det var fønikerne, der var de første på disse kanter.

Ned til  omkring 500 år f. Kr. f dominerer fønikerne, som kom fra det nuværende Libanon med byer som Byblos, Sidon og Tyrus. De byer besøgte jeg i 1966 på min tur til Jerusalem gennem de arabiske lande. Der var der store ruiner som gik så langt tilbage. Man har også fundet tydelige spor både på atlanterhavskysten i Portugal og i det østlige Spanien. De navigerede efter nordstjernen som blev kaldt den Fønikiske stjerne.

Grækerne

Den næste store handelsnation var grækerne. De spredte sig over hele Middelhavet og deres epoke går til omkring 300 f. Kr. f. De grundlagde Marseilles og Emporion, hvor man ser store gamle havneanlæg og ruiner nord for Barcelona. De udviklede en imponerende handel med oliven til det meste af verden.

Romerne og Karthago (De puniske krige)

Rom dominerede alle Middelhavs landene, men nu meldt en anden stor konkurrent sig på banen. Den frygtede Hannibal fra Karthago Nordafrika. Fra min skoletid, kan jeg huske noget med Hannibals elefanter. Her får I den rigtige beretning. Hannibals bror Hastrubal grundlagde Cartagena, eller som byen hed dengang Karthago nova, det nye Karthago.

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Antikken/Romerriget/Romerriget_til_ca._27_f.Kr./Hannibal

Hannibal, 247-183 f.Kr., karthaginiensisk feltherre. Ifølge traditionen blev Hannibal af sin far Hamilkar Barkas afkrævet et løfte om at nære evigt had til romerne. Han overtog kommandoen i Spanien i 221 f.Kr., og i en række hastige felttog erobrede han halvøen op til floden Ebro på nær byen Saguntum (nuv. Sagunto), som nu bad Rom om hjælp. Et romersk gesandtskab befalede ham at holde sig væk fra Saguntum, men efter dets afrejse angreb og erobrede han byen i 219 f.Kr. Dette udløste en romersk krigserklæring, som førte til 2. Puniske Krig. Med en stor del af sine tropper og 37 stridselefanter rykkede Hannibal gennem Gallien og videre i et dristigt felttog over Alperne ned i Italien. Han fik tilslutning fra gallerne på Posletten og tilføjede romerne knusende nederlag ved Pofloden, Trebia og Trasimenosøen. Han synes at have regnet med, at de italiske forbundsfæller ville falde fra Rom, som da ville være tvunget til at slutte fred. Da det ikke skete, rykkede han sydpå for at sikre forsyningslinjerne hjemmefra. I 216 f.Kr. tilføjede han den romerske hær dens hidtil største nederlag ved Cannae. Herefter tilbød han det romerske senat fred, men blev pure afvist. Adskillige byer i Syditalien sluttede sig nu til ham; andre erobrede han, ligesom han fik alliance med kong Filip 5. af Makedonien og med Syrakus.

I de følgende år erobrede romerne imidlertid ikke kun Syrakus, men også Spanien og slog Hannibals bror Hasdrubal, som var på vej med forstærkning. I 203 f.Kr. blev Hannibal kaldt hjem til Nordafrika, hvor han året efter led sit første og eneste nederlag ved Zama til Scipio Africanus.

Senator Cato den ældre er kendt for at afslutte alle sine taler med ordene: for øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges.

Efter fredsslutningen med Rom virkede Hannibal som politiker energisk for at bringe Karthago på fode igen; men ved rygter om, at han intrigerede med den seleukidiske konge Antiochos 3., flygtede han i 195 f.Kr. over til ham og bistod Antiochos i krigsførelsen imod romerne i øst. Efter Antiochos' nederlag flygtede Hannibal videre til kong Prusias 1. af Bithynien, men begik selvmord, da der ankom en romersk ordre om at få ham udleveret.

De bevarede proromerske kilder tegner et billede af Hannibal som den mest troløse og grusomme af alle punere, men kan dog ikke skjule, at han havde usædvanlig gode strategiske og taktiske evner som hærfører og tilmed blev nærmest forgudet af sine soldater.

Nå men det var et lille sidespring, for her står vi jo på spændende historisk grund. Forøvrigt havde de nordiske tropper, som kom til Italien aldrig set de uhyggelige store tykhudede dyr før.

Hasdrubal grundlagde Cartagena i 229 f. Kr. f. og den blev hurtigt et vigtigt handelsknudepunkt til den Iberiske halvø, altså Spanien-Portugal. Her blev der handlet guld og sølv i stedet for elfenben og juveler og tøj.

År 218 landede en stor romersk flåde i Emporion og blokerede derved Karthagienserne adgangen til at erobre mere land. I stedet kom der nu en udbredt romersk kultur på hele halvøen, med talrige akvadukter og amfiteatre og væddeløbshaller. Den romerske kultur overtrumfede alt andet. Der var næsten allerede en euro dengang, for der var fælles mønt i hele romerriget.

I Cartagena kikkede vi ned i det store amfiteater, som var ved at blive restaureret. I museet var er krukker fra alle perioder og mest fra romertiden.

Sunkne skibe giver os i dag værdifuld information om tidligere tiders kultur og handel. På en tavle i Undervandmuseet var Vikinge museet i Roskilde også med og betegnet som førende forskning på området undervands arkæologi.

Cartagena er også kendt for sin dykkerskole, der blev etableret i 1922 og et dykkercenter fra 1959. I Marine museet var der gamle dykkerdragter og udstyr. Desuden en stor udstilling af modeller af ubåde. Cartagena blev ubådsværft og  så tidlig som i 1888 blev den første ubåd lavet. Under 1. og 2. verdenskrig var Cartagena ubåds base. Vi så alt muligt djævelskab af hornbomber, magnetbomber, torpedoer og miniubåde i det museum. Nogle gange var torpeoerne fastgjort til udådens bund og andre gange blev de skudt ud gennem stævnen. Det er uhyggeligt så mange mand-timer og penge, der er brugt på at slå andre i hjel. Og tænk, det ser ikke ud til at vi er blevet klogere!!!

Påskeprocessioner i Cartagena.

Det virkede helt uhygggeligt med de hætteklædte optog

Med stor alvor deltog børn fra børnehavealderen i processionen.

Først bar de kors rundt

Siden kom op imod en halv snes store vogne, katafalker kørende rundt i en de smalle gader, hvor der var sat stole op langs ruten til 7 euro pr sæde. Det her var 30.4.18 langfredag nat fra 21-midnat. Det blev gentaget kl 03.00 lørdag morgen.

Skærtorsdag 29.04 var vi inde i Santa Maria de Gracia, Nådens kirke. Overalt var i hundredevis af mennesker i færd med at pynte nogle vogne med religiøse figurer af Jesus og apostle og Maria og Magdalena. Der blev brugt i bundter af blomster og grene til at dekorere med. Selve opsatsen var bygget op på en vogn med motor og en stol til føreren, der kom til at sidde under vognen og styre den. Da vi så forberedelserne kunne vi ikke gøre os forestilling om hvordan selve processionen kom til at foregå.

Langfredag tog vi tidligt ind for at få en parkeringsplads i Cartagena lige indenfor bymuren. Der var god plads da vi kom kl ca 10. Vi tilbragte et par timer i vognen og efter frokost gik vi ind til bycentrum. Vi brugte eftermiddagen på de to museer som det fremgår af ovenstående

Marinemuseet. udstilling af undervandsbåde

Museet for undervand arkæologi

og kl 20:30 vendte vi næsen mod nådens kirke. På hele ruten var der opstillet stole og ved et rent held lykkedes det mig at få fat i to stole. Men vi kunne ikke sidde ved siden af hinanden, for så blokerede vi en cafe. Else ville hellere stå og det lod jeg hende gøre. Man skal jo give sig en gang imellem. Bartenderen fik ondt af hende og kom med en barstol, som hun støttede sig til en gang imellem.

Så kom den ene flot udklædte gruppe forbi efter den anden. Der var mindst 50 orkestre og vi nåede ikke at tælle hvor mange vogne der var men vi regner med en mellem 10 og 20 stykker. Der var masser mødre med deres små børn og de gik og uddelte slik til alle og enhver.

Vi var der til lidt over 23, så havde vi fået nok af vogne og dragter og musik. For øvrigt, da de fremstillede korsnedtagelsen kom der et strygeorkester og spille Bachs Air.

Da vi kom tilbage til parkeringspladsen var det sort umuligt at få vores camper ud. Der var spækket. med parkerede campere og biler overalt. Der var ikke andet at gøre end at sove i vognen. Jeg sov som en sten, men Else hørte tydeligt at der igen var en stor procession med hornmusik kl 3 om morgenen.

Nu tæller vi lidt på fingrene om vi skal tage derind i morgen tidlig. Der bliver igen procession fra 10:30-14. Desværre kommer vi ikke til nogen gudstjeneste her i påsken. De har kun disse enorme processioner. Men påskedag er vi igen i Cartagena

Glædelig påske alle sammen fra Else og Niels Ebbe

Brev 3 - Fra Oliva, Camping Olé til Cartagena, camping El Portus

Spanien 2018 II
Brev 3

14 dejlige dage havde vi på “Camping Olé” ved Oliva sammen med først Klaus, til sidst også med større kontakt til de andre campister, bl.a. Ulla og Raimund. Klaus bidrog I den grad til, at vi befandt os godt og introducerede os til nærliggende faciliteter og det ugentlige marked I El Verger, hvor jeg forelskede mig I en olivenolieballon I pilekurv og med keramiklåg. Det må være årets souvenir! Mere nyttigt gods var kogeudstyr til vores udendørskøkken, spildevandstank og læsejl.

Den 27. marts forlod vi Oliva med kurs mod Cartagena / naturistcampingpladsen ved El Portus. Skøn plads I lukket område ved lagune.

https://www.google.dk/search?q=el+portos+naturist&ie=UTF-8&oe=UTF-8&hl=da-dk&client=safari#trex=m_t:lcl_akp,rc_f:nav,rc_ludocids:2243231934485928163,rc_q:nudist%2520camp%2520El%2520Portus,ru_q:nudist%2520camp%2520El%2520Portus

Et enkelt par var fra Københavnsområdet, et andet  par var dansk-tyske og hjemmehørende I Tarp I Sydslesvig. Hun stammede endda derfra, havde gået I dansk skole og nød at genopfriske det danske, men begge talte og forstod dansk. Ellers er nationaliteterne mere blandede her end på “Camping Olé”, hvor hvor hovedparten var tyske. Vi var fast besluttede på at vende tilbage dertil og har også reserveret plads til næste forår. M e n ……. Den beslutning bliver dog nok omgjort! Her er simpelthen fantastisk og så behøver vi kun at tænke I tøj, når det er koldt! Billejen er også overkommelig. Det er det mest praktiske både i forhold til parkering i byområder og kørsel på smalle veje. Vi er jo som bekendt ikke til sol- og daseferie :-)!

Nå, men med direkte adgang fra campingpladsen er der mulighed for vandreture og så er  de gamle byer Murcia, Lorca og Cartagena i køreafstand til dagture. 

Skærtorsdag den 29.3. startede vi vores recognisering i Cartagena.

CARTAGENA
https://www.google.dk/search?q=cartagena+spanien&ie=UTF-8&oe=UTF-8&hl=da-dk&client=safari
hvor den nordafrikanske hærfører Hasdrubal (lillebror til den berømte Hannibal, som truede Rom) kom til i år 223 før Kristus og grundlagde byen Cartago Nuevo – Ny Kartago. Siden romerriget har Cartagena, som byen efterhånden kom til at hedde, været en sikker havn for skiftende herskeres flåder. Da man i forrige århundrede gik i gang med at sanere et slumkvarter på en skråning i byen, dukkede det romerske teater frem, delvist dækket af katedralen – men først i 2008 blev restaureringen færdig. Det romerske teater og adskillige andre romerske monumenter spredt i byen trækker nu turister til byen.

Efter ikke helt nem parkeringssøgning fandt vi en plads, hvor også den ikke helt lille autocamper (7,65 m + cykler = 8,10m) kunne finde plads ikke langt fra det romerske teater og havnefronten. Et held, at vi kom først på dagen! Ikke een ledig plads, da vi skulle hjem midt på eftermiddagen. Og efter langfredags-optogene kl. 23 så fyldt, at overnatning på parkeringspladsen sammen med ca. 30 andre autocampere blev et must! Men vi sov udmærket!

Den gamle, men nyopførte borgmur, hvor vi kunne gå 

ad promenaden og nyde både udsigten over havnen

og de gamle oliventræer.

På Kreta findes op til 4000 år gamle oliventræer.

Hvor gamle disse er, må stå hen i det uvisse.

I havnen lå verdens største sejlskib og over 2 milliarder dyre “Sailing Yacht A”, ejet af den russiske rigmand Andrej Igorevitj Melnitjenko og bygget på værft I Kiel 2016. 

Hvordan det er kommet fra dok og hvordan det iøvrigt fungerer mht sejl og bomme står for os hen I det uvisse. 142 m lang og ca. 100 m I højden er sejlskibet. Der er helikopterplatform, en ubåd samt en panoramasalon under vand, der er udstyret med bombesikkert glas. I toppen af en af de ca. 90 m høje master er en kahyt. Storebæltsbroen kan skibet ikke komme under og da det skulle gennem Øresund, skulle det justeres for last.

Se evt. artikel I Jyllands-Posten: https://jyllands-posten.dk/livsstil/luksus/ECE9094955/gigantisk-russisk-sejlskib-volder-problemer-i-danmark/ , hvor der også er link til en kort video.

Gammelt er Teatro Romano også. Romerne byggede en bydel oven på det over 2000 år gamle teater og genbrugte byggematerialerne i andre byggerier. Gemt under skiftende epokers boliger og tilmed delvist af Cartagenas katedral, blev teateret bevaret. Med plads til 7000 tilskuere ligger teateret på en høj tæt ved havnen.
Vi har indtil nu kun set det ovenfra.

Vi vender tilbage både hertil, til det romerske kvarter, der er under udgravning, til det arkæologiske museum samt marinemuseet. 

Vi lader billederne fra Calle Mayor - hovedstrøget - med facetter af almen turisme og forberedelser til påskedagenes optog tale for sig selv.

Denne næsten Rodin-inspirerede skulptur på havnefronten er lavet som mindesmærke

for ofrene for den række af terrorangreb, der fandt sted i Spanien i 2009. 

Kærlig hilsen fra Niels Ebbe og Else

9. marts 2018 turen er nu i gang

Fredag den 9. marts forlod vi Harrislee midt på eftermiddagen med kursen mod Spanien og første overnatning på en tankstation mellem larmende køleanlægsudstyrede lastvogne. Høreværn havde måske været en fordel.  :-) Niels Ebbe sov som en sten! Jo, næste nat var det på en tysk Stellplatz! Den 10. marts, den dag hvor vi gik ind i vores 8. års kæresteri!

Fotobog fra NE til LC i dagens anledning.

Roen faldt over os i stærk kontrast til tempoet I starten, hvor I alle tilfælde jeg syntes, at det gik  r I m e l I g t  stærkt med glemselskurvens faretruende stigninger - NEs danske mobiltelefon ligger i hans arbejdsjakke i Harrislee og jeg nåede ikke at supplere mine mavesyrehæmnende piller på apoteket i Padborg. Det sidste fik vi dog hurtigt løst på et apotek syd for Kassel. Brændstof må der til: 



Som sagt første overnatning på tankstation, hvor vores snorken ikke havde den ringeste chance I konkurrence med lastbilernes kølemotorer. Anden overnatning var væsentlig bedre på Stellplatz med strøm og vand til påfyldning af tank. Bad og toilet klarede vi i autocamperen til ug.

Men forinden havde vi måttet opgive Stellplatz, hvor vi skulle over med færge med nedkørsel på 30o - ikke plads til bagenden, så ny Stellplatz efter forgæves forsøg efter råd fra færgemanden. Vi måtte bakke op ad rampen igen!

Søndag den 11. marts sad vi i autocamperen på Camping de Cornaton med regnen trommende ned på taget. 16 grader og sol var det, da vi ankom efter godt 550 km kørsel I blandet vejr, men med stigende forårsfornemmelser! Menuen har stået på rester – hamburgerryg med salat og ristede kartofler med krydret phillidelphia-ost og lokal rødvin. Stemningen var fransk! Se bare billederne fra stedet og turen omkring La Bresse - også kendt fransk hønserace.

Vi fortsatte turen her lidt nord for Lyon fra den lille franske landidyl med håb om velfungerende GPS. Den var nemlig ikke altid i overensstemmelse med visning på app’en og faktiske vejforhold.

Meget mod sædvane har vi besluttet at være målrettede I forhold til at nå Alicante og møde Klaus, inden vi kører over Torrox og Malaga, Portugal, Normandiet osv og der tager os god tid til at opleve kulturen mere indefra. Men rent bortset fra det, har det været skønt at opleve klimaet mildnes, mistelten-boldene og græsset grønnes undervejs de første ca. 1300 km.

Første stop mandag den 12. marts var mekaniker/Fiat-forhandler mhp klaring af problem med sidevindue, men vi gik forgæves og glædede os i stedet over nyudsprungne mandeltræer en masse, oliventræer og vinstokke ditto. Nogle steder gråvejr, andre sol fra en klar himmel. Tæt forbi og over Rhone-floden, tæt på Middelhavet. Jo, smuk, smuk tur. Værste sky på himlen var min manglende vilje/lyst til at trodse FDMs anbefaling samt almindelig fornuft ift at overnatte på rasteplads/tankstation. Vi fandt trods dårlig GPS-visning Stellplatz’en ude ad de amå veje tæt ved Figueres I Spanien tæt på grænsen til Frankrig. 10 euro for en nat.

Den 14. Kører vi videre mod Barcelona efter en rigtig god nats søvn – for os begge. Vi er glade for at se Klaus, der tager kærligt imod os på Camping Olé i Oliva lidt nord for Alicante og hjælper os med at få en super plads med direkte udsigt over Middelhavet og fin, fin sandstrand.

At Klaus kan møde os med et så stort overskud blot kun en uge efter, at han måtte sige farvel til sin elskede Grethe er beundringsværdigt, men vi får både snakket og grinet lidt og bliver bevidst om, hvor besværligt det er at stå i et fremmed land og skal have tingene til at hænge sammen med både sygehus, forsikringsselskab, ambassade, kremering, attestudfærdigelser og hjemtransport. Jo, det har været noget af en brat opvågning og en barsk uge for Klaus, selvom han har haft stor støtte af sine børn, der omgående fløj herned.

Stort set alle er faste gæster på campingpladsen og alle kender hinanden. Hver eftermiddag er der tradition for at de, der har lyst, tager en stol og en kop kaffe eller andet med ned til “Pensionistas” - et lille samlingssted, som Grethe iøvrigt har taget initiativ til. “Det skulle næsten hedde “Grethes minde”, sagde Klaus, da vi gik derned i går eftermiddags.




Der snakkes og der hygges!

Når vi er i Spanien, kan vi ikke undgå at købe os fattige - dog ikke på længere sigt - i mandler, figner, tørrede svedsker og abrikoser, chiafrø og oliven. Det vejer i rygsækken, som Klaus galant tilbød at tage på ryggen. Niels Ebbe ville prøve Fiat-forhandler mht sidedørsruden, der ikke kan rulles ned. Havde været værre, hvis den ikke kunne rulles op! :-)

Mandag afspærres alt i Gandia, hvor der skal være Fallas-fest med afskydning af kanonslag og afbrænding af skulpturer placeret forskellige steder i bybilledet. Men foreløbig er det “R E N  L I E S E” her. Det gør bare så godt!

Kærlig hilsen fra Niels Ebbe og Else