fredag den 30. marts 2018

Brev 3 - Fra Oliva, Camping Olé til Cartagena, camping El Portus

Spanien 2018 II
Brev 3


14 dejlige dage havde vi på “Camping Olé” ved Oliva sammen med først Klaus, til sidst også med større kontakt til de andre campister, bl.a. Ulla og Raimund. Klaus bidrog I den grad til, at vi befandt os godt og introducerede os til nærliggende faciliteter og det ugentlige marked I El Verger, hvor jeg forelskede mig I en olivenolieballon I pilekurv og med keramiklåg. Det må være årets souvenir! Mere nyttigt gods var kogeudstyr til vores udendørskøkken, spildevandstank og læsejl.

Den 27. marts forlod vi Oliva med kurs mod Cartagena / naturistcampingpladsen ved El Portus. Skøn plads I lukket område ved lagune.

https://www.google.dk/search?q=el+portos+naturist&ie=UTF-8&oe=UTF-8&hl=da-dk&client=safari#trex=m_t:lcl_akp,rc_f:nav,rc_ludocids:2243231934485928163,rc_q:nudist%2520camp%2520El%2520Portus,ru_q:nudist%2520camp%2520El%2520Portus




Et enkelt par var fra Københavnsområdet, et andet  par var dansk-tyske og hjemmehørende I Tarp I Sydslesvig. Hun stammede endda derfra, havde gået I dansk skole og nød at genopfriske det danske, men begge talte og forstod dansk. Ellers er nationaliteterne mere blandede her end på “Camping Olé”, hvor hvor hovedparten var tyske. Vi var fast besluttede på at vende tilbage dertil og har også reserveret plads til næste forår. M e n ……. Den beslutning bliver dog nok omgjort! Her er simpelthen fantastisk og så behøver vi kun at tænke I tøj, når det er koldt! Billejen er også overkommelig. Det er det mest praktiske både i forhold til parkering i byområder og kørsel på smalle veje. Vi er jo som bekendt ikke til sol- og daseferie :-)!

Nå, men med direkte adgang fra campingpladsen er der mulighed for vandreture og så er  de gamle byer Murcia, Lorca og Cartagena i køreafstand til dagture. 

Skærtorsdag den 29.3. startede vi vores recognisering i Cartagena.

CARTAGENA
https://www.google.dk/search?q=cartagena+spanien&ie=UTF-8&oe=UTF-8&hl=da-dk&client=safari
hvor den nordafrikanske hærfører Hasdrubal (lillebror til den berømte Hannibal, som truede Rom) kom til i år 223 før Kristus og grundlagde byen Cartago Nuevo – Ny Kartago. Siden romerriget har Cartagena, som byen efterhånden kom til at hedde, været en sikker havn for skiftende herskeres flåder. Da man i forrige århundrede gik i gang med at sanere et slumkvarter på en skråning i byen, dukkede det romerske teater frem, delvist dækket af katedralen – men først i 2008 blev restaureringen færdig. Det romerske teater og adskillige andre romerske monumenter spredt i byen trækker nu turister til byen.

Efter ikke helt nem parkeringssøgning fandt vi en plads, hvor også den ikke helt lille autocamper (7,65 m + cykler = 8,10m) kunne finde plads ikke langt fra det romerske teater og havnefronten. Et held, at vi kom først på dagen! Ikke een ledig plads, da vi skulle hjem midt på eftermiddagen. Og efter langfredags-optogene kl. 23 så fyldt, at overnatning på parkeringspladsen sammen med ca. 30 andre autocampere blev et must! Men vi sov udmærket!


Den gamle, men nyopførte borgmur, hvor vi kunne gå 
ad promenaden og nyde både udsigten over havnen
og de gamle oliventræer.


På Kreta findes op til 4000 år gamle oliventræer.
Hvor gamle disse er, må stå hen i det uvisse.




I havnen lå verdens største sejlskib og over 2 milliarder dyre “Sailing Yacht A”, ejet af den russiske rigmand Andrej Igorevitj Melnitjenko og bygget på værft I Kiel 2016. 






Hvordan det er kommet fra dok og hvordan det iøvrigt fungerer mht sejl og bomme står for os hen I det uvisse. 142 m lang og ca. 100 m I højden er sejlskibet. Der er helikopterplatform, en ubåd samt en panoramasalon under vand, der er udstyret med bombesikkert glas. I toppen af en af de ca. 90 m høje master er en kahyt. Storebæltsbroen kan skibet ikke komme under og da det skulle gennem Øresund, skulle det justeres for last.

Se evt. artikel I Jyllands-Posten: https://jyllands-posten.dk/livsstil/luksus/ECE9094955/gigantisk-russisk-sejlskib-volder-problemer-i-danmark/ , hvor der også er link til en kort video.

Gammelt er Teatro Romano også. Romerne byggede en bydel oven på det over 2000 år gamle teater og genbrugte byggematerialerne i andre byggerier. Gemt under skiftende epokers boliger og tilmed delvist af Cartagenas katedral, blev teateret bevaret. Med plads til 7000 tilskuere ligger teateret på en høj tæt ved havnen.
Vi har indtil nu kun set det ovenfra.



Vi vender tilbage både hertil, til det romerske kvarter, der er under udgravning, til det arkæologiske museum samt marinemuseet. 

Vi lader billederne fra Calle Mayor - hovedstrøget - med facetter af almen turisme og forberedelser til påskedagenes optog tale for sig selv.



Denne næsten Rodin-inspirerede skulptur på havnefronten er lavet som mindesmærke
for ofrene for den række af terrorangreb, der fandt sted i Spanien i 2009. 





Kærlig hilsen fra Niels Ebbe og Else



4 kommentarer:

  1. Hej igen
    Tak for de mange gode indtryk og kommentarer fra det lidt lunere område i Europa. Jeg går ud fra, at det er mildere klima hos Jer.
    Her svinger det lidt mellem sne og slud og temperaturer lige over og under frysepunktet. Jeg forstår, at det er tilstrækkelig varmt, til at man kan lade underhylere og vanter afmontere.
    Og det er jo ikke så ringe end da. Men fortsat rigtig .
    god tur. Venligst Erik

    SvarSlet
  2. Ja, vejret var også noget af det, der sprang i øjnene på mig. Det kribler i rejsebenet, når man ser jeres fotos. Og tænk, hvad man dog kan bruge sine penge på, når man har nok af dem - skibet fik mig til at tænke på kaptajn Nemo, de bøger har Melnitjenko nok også læst. Fortsat god rejse - og GLÆDELIG PÅSKE! Jan

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jan hyggeligt at høre fra dig. I dag har vi været til påskeprocession. Fantastisk. Og så en badetur bagefter fra vores naturistparadis

      Slet
  3. Vidunderlige skulpturer!
    Det ses at i har det herligt,og tak for rejsebrev. Fortsat god tur. Kh. Liv

    SvarSlet